Når ITU i denne uge starter semestret for de studerende, er det med flere kvinder end nogensinde før på IT-uddannelser, som Softwareudvikling og Data Science. Universiteter rundt om i landet har ligeledes oplevet stigende interesse fra kvindelige ansøgere på de tekniske uddannelser.
Softwareudvikling på ITU oplevede en 83% stigning i kvindelige ansøgere, mens Datalogi på Århus Universitet så en stigning på 65%. Udviklingen er positiv – men den har krævet målrettet indsats.
Og hvorfor har den egentlig det?
Hvorfor er kvinder svære at tiltrække?
å trods af årets rekordoptag og den stigende interesse blandt ansøgere, er uddannelserne stadig overvejende mandsdomineret.
Der er flere forklaringer på, hvorfor fordelingen stadig ser sådan ud. Mange af dem kommer ind på kulturelle og sociale faktorer, der er med til at vedligeholde et stereotypisk billede på branchen. Man kan også anfægte formidlingen omkring IT og kendskabet til uddannelsernes indhold, samt de job det giver adgang til, der stadig er for unuanceret og mangelfuld. Og til sidst kan man vel diskutere, om fordelingen i sidste ende hænger sammen med den biologiske forskel, der nu engang er på mænd og kvinder – og den forskel i interesser som den afstedkommer?
På trods af, at kvinder har spillet en vigtig rolle i computerens historie, er der en udbredt forestilling om, at mænd har mere flair for teknik end kvinder, som afspejler sig i en tidlig skolejargon om ”drengefag” og ”pigefag”.
IT bliver på sociale medier – og i høj grad i hollywoodfilm, portrætteret som noget, der er meget teknisk og som varetages af mænd. Disse platformes rækkevidde kan hurtigt blive en virkelighed, som mere eller mindre bevidst accepteres, når kvinder står overfor karrierevalg.
Problemet her består i manglen på kvindelige karakterer, såvel som et bredere og mere virkelighedstro billede af, hvad arbejdet med IT også går ud på.
ITU og AAU har som led i deres målrettede indsats for at lokke flere kvinder til, startet med at afholde en række IT-camps og coding-cafeer kun for gymnasiepiger for at de kan blive introduceret til programmering.
Men er det dén tilgang der skal til? Det er helt klart et skridt i retningen mod at mindske den sproglige og faglige barriere, men det fastholder vel egentlig stadig IT-uddannelserne, som værende udpræget tekniske.
Det kan tænkes, der skal lægges mere vægt på bl.a. kommunikative egenskaber og kompetencer, som er lige så relevante for uddannelserne, når der skal appelleres til kvinder. Generelt er kvinder bedre repræsenteret i uddannelser og brancher, som er kommunikative, kreative og humanistiske. Ser vi fx på Digital Design og Interaktive Medier på ITU udgør kvinder hele 52% af de optagede.
Hvad kan man ellers gøre?
Der eksisterer allerede mange gode initiativer, for at lokke interessen frem blandt kvinder. Yderligere tiltag kunne være:
Nuancér formidlingen – fremhæv de kommunikative og kreative sider
IT er ikke kun programmering og netværk, men handler i lige så høj grad om formidling og om at forstå brugernes adfærd samt se muligheder i og formidle forretningsmæssige perspektiver.
Behov for kvindelige ambassadører
Og her mener vi ikke blot kvindelige skikkelser i reklamebanneret. Vi mener ”ægte” kvinder, der med deres arbejde og kompetencer kan tjene som forbillede og inspiration.
Vi har tidligere beskæftiget os med en artikelserie kaldet ”Women in cyber”. Serien beskrev en række kvinders alternative og til tider uforudsigelige vej til arbejdet indenfor IT-sikkerhed, da endnu færre kvinder vælger at gå ned ad dén sti. Det er kvinder som dem, der med deres egne ord på tanker og oplevelser, kan fungere som ambassadører, på gymnasier og folkeskoler og fortælle, om de muligheder de ser i en IT-uddannelse.
Netværksarrangementer kun for kvinder
Ideen om IT-camps kun for kvinder er god. Det er vigtigt at skabe fundamentet for et (kvindeligt) fællesskab, hvor en åben faglig og social sparring kan give kvinder en stærkere tilknytning til faget.
Målet – skal vi have en lige fordeling på køn?
Lene Rehder, studiechef på ITU, mener, at der på trods af den positive udvikling, fortsat er et stykke vej mod en lige fordeling, som har været målsætningen for ITU siden 2015 – men er det nu også det rigtige succeskriterie? Det skal vel ikke være lige fordeling for lige fordelingens skyld.
Vi er mere til et succeskriterie om at kvinder (såvel som mænd) er bekendt med de muligheder og nuancer, der hører til de tekniske uddannelser, så de træffer deres valg ud fra et informeret grundlag, og et grundlag frigjort af de stereotypiske forestillinger.
Spørgsmålet er om man ikke må acceptere at nogle beskæftigelser, på et generelt niveau, taler mere til mænd end kvinder, som tilfældet også er omvendt? Når dette er sagt, har IT-branchen brug for den diversitet som en blandet kønsfordeling giver på udfordringer, produkter og problemløsning og problemstillinger, og netop derfor skal vi fortsætte indsatsen og nuancere uddannelserne med de egenskaber, som oftere tiltaler kvinder (f.eks. den gode indtægt, jobsikkerhed, fleksibilitet), forud for og undervejs i deres karrierevalg.
