For et år siden, på Industrial Security Conference 2022, var det kritiske kompetencelandskab indenfor industriel sikkerhed, et varmt emne. Med en mission om at gøre noget ved situationen samlede Treschow&Son store infrastrukturvirksomheder, herunder Norlys, Siemens, Danfoss og Danish Crown og OT Security-eksperter fra ICS Range i en arbejdsgruppe for at brainstorme om mulige løsninger.
Siden har Syddansk Erhvervsskole og DINForsyning tilsluttet sig arbejdsgruppens mission, om at sikre flere kompetencer til branchen.
Et år senere, og i de følgende dage på samme konference, er arbejdsgruppen klar til at præsentere et White Paper med foreslåede nøgleinitiativer til at opkvalificere og opbygge flere talenter inden for industriel sikkerhed, både på kort og lang sigt.
Med nogle af initiativerne allerede i gang, er det nu arbejdsgruppens fokus at få engageret både virksomheder og offentlige institutioner for at se de nødvendige effekter.
White Paper’et kan tilgås her(på dansk). For yderligere henvendelser vedrørende papiret og arbejdsgruppen, kontakt venligst Katharina Bengtsen på kb@treschowson.com.